Lokalområdet

Velkommen til Haderup

Udvalget, (nedsat v. Borgermøde 2 foråret 2024), bestående af 5 frivillige Haderup borgere, har nu afsluttet arbejdet med Velkomst-og infofolderen: ”Velkommen til Haderup”.
Endnu en frivillig sagde ja til at være den endelige 'lay-out mester' samt kontakt til trykkeriet - stor tak for det, og dermed også stor tak til HKIC´s bestyrelse for at tage sig af den økonomiske trykkeri-del.
Folderen er trykt i 200 eksemplarer på dansk og 100 eksemplarer på engelsk.
Den trykte folder er beregnet til fysisk uddeling, når nye borgere flytter hertil, og det betyder, at der vil ligge nogle foldere hos Haderup skole-og Børnehus, hos et lokalt bestyrelsesmedlem v. ”Fællesbo”, aktuelle Ejendomsmæglere samt andre relevante steder – som f.eks. et eksemplar hos dig, når du ser, at nabohuset, der var til salg, har fået nye beboere.

Folderen ”Velkommen til Haderup” kan du finde her som PDF-DK vers.​ og PDF-UK vers.​ til print beregnet for interesserede, hvad enten det er ”gamle” herboende eller evt. folk, der overvejer et flyt til vores egn.

Der foruden vil hvert medlem af, HKIC´s bestyrelse, Borgerforeningens bestyrelse Menighedsrådet, modtage et eksemplar.

Udvalget består af de 5:
Bente Nielsen, Skovvænget - Hanne Jacobsen, Ved Hegnet - Karin Nydam, Hoppes Allé - Mette Munck, Åskrænten og Ingrid Elgaard, Falkevej.
Samt lay-out: Vibeke Ulsø Jensen, Egeskrænten.

Haderup – Midtjyllands knudepunkt

Det er næsten ikke til at komme udenom Haderup, når man snakker om Midtjylland. Landsbyen med de godt 1000 indbyggere ligger nemlig som et knudepunkt på hovedvejene mellem de fire byer Holstebro, Skive, Viborg og Herning, og det ligger lige for at se sig om på boligmarkedet i Haderup, hvis man har job i en af de fire byer eller eksempelvis på Flyvestation Karup, som ligger et kvarters kørsel fra Haderup. 


Er man jobsøgende, er der også rig mulighed for at finde arbejde inden for en radius af 30 kilometer.

Er man en børnefamilie eller har planer om at blive det, er der også både dagplejere, vuggestue, børnehave og skole med overbygning.

Også for rutebusserne er Haderup et knudepunkt, for i landsbyen krydser ruterne mellem Holstebro-Viborg og Skive-Herning hinanden med mulighed for som passager at skifte rute.

I Haderup finder man attraktive huse eller byggegrunde til en rimelig pris, og der er også gode muligheder for enten private lejemål eller lejemål gennem boligselskab, hvis det er sagen. 


Er man typen, der kan lide at bo i et godt nærmiljø og samtidig have et bredt udsyn til verden, er Haderup også stedet med blot 13 kilometer til Karup Lufthavn og 27 kilometer til E45.

Byen har et rigt foreningsliv (læs mere under Aktiv i Haderup), der byder på noget for enhver smag inden for sport, fritid, natur, kultur, politik og religion.

First slide
First slide
First slide
First slide
First slide