Hjemmeside: haderupsogn.dk
Facebook: facebook.com/haderupfeldborgkirker
Formand: Lone Handberg
I år er det 25 år siden, at de første landsdækkende vejkirkebrochurer
udkom. Siden da er der kommet mange flere vejkirker til landet over,
og i anledning af jubilæet lancerer Kirkefondet et nyt digitalt
vejkirkekort på www.vejkirker.dk, hvor man kan finde de nærmeste
vejkirker, finde oplysninger om og se billeder af kirkerne, søge på
kategorier, landsdele og de enkelte kirker m.m.
De nye brochurer for 2025
422 kirker fordelt udover hele landet er med i dette års 2 brochurer
over vejkirker og andre åbne kirker. I brochurerne kan man se
kirkernes beliggenhed. Der er en kørselsvejledning og oplysninger om
bl.a. kirkernes åbningstider, seværdigheder, faciliteter, koncerter og
arrangementer, kontaktpersoner og hjemmesideadresser.
Brochurerne kan fås i de deltagende kirker, på biblioteker,
turistbureauer, campingpladser, vandrerhjem, motorvejsstationer og
udvalgte museer mv. og ved henvendelse til Kirkefondet.
Nyt digitalt vejkirkekort
På www.vejkirker.dk kan man få det nye digitale vejkirkekort op og søge på
de enkelte vejkirker, på landsdele eller på kategorier, så man f.eks. kan finde
alle vejkirker med kalkmalerier eller alle cykelvenlige vejkirker etc. Det er
også muligt at se, om kirken har en kirkegård, der indeholder noget særligt
f.eks. kunst, natur, specielle gravsteder o.lign.
Cykelvenlige vejkirker og pilgrimsruter
Omkring halvdelen af kirkerne er cykelvenlige vejkirker, der betyder, at der
ved disse kirker er et sted, hvor man kan stille sin cykel, få fyldt sin vandflaske, og der vil være
en cykelpumpe til rådighed. Nogle af de cykelvenlige vejkirker har også et tilgængeligt elstik, så
man kan få opladet sin elcykel. Begge dele er markeret på kortene, og det gør det nemt for
cyklister at bruge kirker som et pitstop. Flere kirker også opstillet borde og bænke, hvor man
kan nyde sin madpakke eller kaffe. Den Danske Klosterrute og Den Danske Pilgrimsrute er
tegnet ind på kortene i begge brochurer, så turister til fods eller på cykel kan besøge kirkerne
langs ruten.